Kommentar

Klik på det du vil have lavet om. Skriv noten. Kopiér alt som én blok.

Kommentar

Træk knappen op på din bogmærkelinje. Er linjen skjult, vis den med Cmd + Shift + B.

Sådan bruger du den

  1. Stå på den side du vil kommentere. Hvilken som helst side
  2. Klik bogmærket. Et panel dukker op i højre hjørne
  3. Tryk Ny kommentar og klik på det du vil have lavet om
  4. Skriv noten. Cmd + Enter gemmer
  5. Når du er færdig: Kopiér alt, og sæt det ind i chatten

Klik bogmærket igen for at lukke. Noterne bliver liggende til næste gang.

Hvad der følger med en note

Ud over din tekst gemmes hvad du pegede på, hvad der stod der, adressen og skærmstørrelsen. Så behøver du ikke forklare hvor på siden du mener.

Hvor noterne ligger

I din egen browser, adskilt pr. domæne. Der sendes ingenting nogen steder, og der er ingen konto. Rydder du browserdata, ryger de med.

Hvis siden selv kan fortælle noget

Definerer en side window.__kommentarKontekst, kommer det med i hver note. Konfiguratoren bruger det til at aflevere hvilken bænk der var på skærmen, så en note om «den her er for smal» ved hvilken bænk der menes.

window.__kommentarKontekst = () => ({
  'Bænk': '240 cm entrébænk i valnød, 2 skuffer'
});

Hvor den ikke virker

Nogle sider blokerer den slags af sikkerhedsgrunde. Det gælder typisk admin-sider som Shopifys eget bagland og GitHub. Der sker der ingenting når du klikker bogmærket.

Bygget på en dag, med den aftale at hvis den ikke bliver brugt, ryger den ud igen i stedet for at blive poleret.